Lidt om mig selv

Bølle, vores røde shetlænder

Som barn tilbragte jeg al min tid i stalde, hos dyrlæger og med dyr. Har selv redet på rimeligt højt niveau i dressur. Som voksen valgte jeg at blive journalist, men da min elskede hest kaldet "Varanen" brækkede ned pga. forkert ridning og mangel på korrekt behandling og jeg selv fik en slem frossen skulder, mødte jeg denne her behandlingsform på et job som journalist. På det tidspunkt havde jeg egentlig også taget en næsten fuld uddannelse som både klassisk kiropraktor samt en TT-Touch-behandler-eksamen.

Det var for mig magtpåliggende, at hvis jeg skulle bruge så meget tid og penge på en ny uddannelse, så skulle det bare virke og lave nogle resultater der kunne forstås. Derfor måtte jeg til England for at tage den, da der simpelthen ikke var noget seriøst bud på en tilsvarende uddannelse i Danmark. Det er der stadig ikke! Selv den anatomi og patologi jeg havde taget i DK, måtte jeg tage om i UK.

På uddannelsen fik jeg tilnavnet Miss Doolittle, fordi jeg også der kom slæbende med de underligste cases. Jeg fik mange enetimer hos mine lærere på min basisuddannelse, fordi vi altid boede på samme hotel, og de kendte altid lige en lille galopstald eller et rescuecenter for greyhounds, hvor vi tog en tørn, når de andre var gået hjem. Det var der jeg lærte bodyreading og alle de ting jeg bruger dagligt i mit arbejde med dyrene.

Min baggrund som rytter hjælper mig meget i arbejdsdagen med hestene, fordi jeg kan sætte ind i, hvad problemet er og hvor det kommer fra. Baggrunden som rytter betyder også jeg har en krop at tage hensyn til pga. gamle ulykker og jeg har skulle lære, at jeg ikke er Super Woman, på den rigtige hårde måde hvor jeg lå underdrejet i månedsvis ind til jeg lærte, at passe ordentligt på mig selv. Den dyrtkøbte erfaring er jeg glad for at kunne viderebringe til mine patienter på en pæn måde.

Hundene kom ind fra siden, jeg var faktisk ikke så glad for hunde da jeg startede på min grunduddannelse. I dag har jeg selv 3 styks af slagsen samt mit arbejde med hundene i klinikken, som jeg bare bliver så glad af og ikke vil undvære.

Elefanterne har været en gammel drøm i mange år, og jeg måtte simpelthen se om det her også virkede på dem. Derfor rejste jeg til Thailand af flere ombæringer, og endte til sidst med et 6 mdrs.forskningsprojekt derude. Så jeg kan nu kalde mig verdens første elefantkiropraktor! 

Jeg er nørd, og vil kun arbejde med det der giver mening her og nu og på den lange bane. Min facination af arbejdet på de myofaciale baner skyldes klart, at det virker og det ikke gør ondt. Så er jeg faktisk med min utålmodige sjæl ret vild med resultaterne, som denne behandling kan fremfor så meget andet.

Udover mit arbejdsnørderi, så er jeg først og fremmest mor til Rasmus på 19 år, fuglehundeejer (engelske pointere) af Tao, Liva og Arthur, Katteoppasser af Miss Moneypenny, rytter og hesteejer af Zessan og Bølle, ejer af den gl. slægtsgård på Nordfyn hvor klinikken ligger. Når jeg ikke lige står med et hus eller en teenager der slår tilbage, så kan jeg rigtig godt lide at rejse ud og blive lidt klogere på mig selv og andre kulturer.