Historien bag A-Touch

A-Touch stammer fra det oprindelige arbejde og den metode, som den fantastiske Thomas Ambrose Bowen (1916-1982) udviklede i sin klinik i Geelong i Australien i 1950´erne. Han arbejdede ud fra filosofien om, at hvis kroppen fik de rigtige input af neurologisk og neuromuskulær påvirkning, så ville kroppen af sig selv genskabe sin balance. Kroppen er altså en selvoprettende enhed af neuroenergi og består af en biomekanisk organisme, som altid vil forsøge at genskabe sin egen balance så længe hjertet slår. Mr. Bowen anerkendte, at kroppen er i besiddelse af en fysisk intelligens. Derfor vil den selv hele op, hvis man ganske enkelt via en blid fysisk påvirkning går ind og laver en nulstilling af situationen, og frigør energien i kroppen.

Senere i 1991-1995, genudviklede Michael J. Nixon- Livy denne teknik til NST, Neurostructural Integration Technique. NST er udviklet til videre brug for professionelle behandlere såsom kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, tidl. Bowen-behandlere osv.