Når man ser på Peppe i dag, skal man se godt efter for at se, at hans højre bagben er et par centimeter kortere end det andet. Nu kan han igen løbe rundt og lege med andre hunde, ganske ubesvært og let, men uden Anne Lines hjælp ville han nok aldrig være kommet så langt.

Det hele startede da Peppe var ca. 9 mdr. gammel. Vi bemærkede, at han tøvede, når han fik besked på at skulle sætte sig. Først troede vi, at han havde fået et slag og var lidt øm, men da det fortsatte i nogle dage, fik vi ham undersøgt hos dyrlægen, som også vurderede, at han "bare" var øm efter et slag. Vi fik lidt smertestillende til ham og skulle komme igen, hvis det ikke blev bedre inden for en uge. Det blev det ikke, så vi tog igen til dyrlægen. Denne gang var det en anden kollega, som undersøgte ham, men kunne heller ikke umiddelbart finde noget, udover at Peppe var øm.  Vi fik at vide, at hvis det ikke blev bedre, så skulle vi have ham i røntegn. 

Vi ringede så til Anne Line, som vi havde hørt om til hundetræning, sent fredag eftermiddag for at prøve noget andet. Da vi fortalte Anne Line om sagen og spurgte om hun evt. kunne hjælpe, blev hun nærmest vred i telefonen og sagde, at vi skulle kontakte vores dyrlæge hurtigst muligt for at få foretaget en grundig undersøgelse. Det var vi selvfølgelig lidt chokeret over, men vi ringede til dyrlægen og fik aftalt en røngtenundersøgelse førstkommende mandag.

På røngtenbilledet var det tydeligt at højre lårbensknogle var knækket lige under knoglen som holdes fast i bækkenet. Både vi og dyrlægen var noget chokeret over dette. Peppe havde ikke vist så tydelige tegn på smerter, så fra at vi troede, at vores hund var lidt pivet, viste det sig, at han havde modstået store smerter uden at kny. Det var hårdt at sluge, at vi ikke havde gjort noget tidligere. Vi vidste ikke bedre, og det var grunden til, at Anne Line ikke ville se på Peppe i første omgang.

Herefter gik det så stærkt. Inden for to døgn havde vores dyrlæge arrangeret at Peppe kunne blive opereret på Virklund Dyreklinik som heldigvis kunne foretage operationen ambulant. De var fantastiske både for os og Peppe. De foretog en meget skånsom operation, hvor de fjernede lårbenshovedet, men uden at beskadige for mange muskler.   

Det tog noget tid med genoptræningen og ca en måned efter den vellykkede operation, besøgte vi for første gang Anne Line. På det tidspunkt humpede Peppe rundt på tre ben og var meget stille. Normalt er han en rigtig legehund, som elsker skæg og ballade. Anne Line lagde ikke skjul på hun var bekymret på Peppes vegne.  Hun huskede os fra telefonsamtalen, og med beskrivelsen af forløbet, kunne hun godt forstå sin egen reaktion. Normalt afviser hun ikke på den måde folk i telefonen.

Anne Line's forbehold omkring, hvad hun kunne se på Peppe var, at det havde været en omfattende operation, og at han var mærket af forløbet. Der havde tidligere være flere hunde, som havde fået en tilsvarende operation og de var aldrig helt kommet sig. Dette bekymrede os en hel del, da vi gerne så, at Peppe skulle have et fuldt og aktivt liv. Nu var Peppe jo allerede opereret, så vi må se at få det bedst mulige ud af situationen. Anne Line gik i gang med at undersøge og behandle Peppe. Det tog ca. en halv time, og for os så det nærmest ud, som om hun "bare" nussede med hunden, men for Peppe var der en stor forskel, og han var rimelig træt bagefter. Vi fik at vide, at han skulle have ro i de næste fire dage med mindre gåture og uden svømning og hundetræning.

Hen over de næste tre måneder var vi hos Anne Line tre gange, og hver gang var der en tydelig forbedring. Vi kunne mærke på Peppe, at han var glad for at få behandlingen, han nød at være hos Anne Line, og når vi møder Anne Line i dag, skal han selvfølgelig hen og hilse.

Vi må sige, at vi har fået vores glade hund tilbage. Han er næsten som ny og bevæger sig uden nogle problemer. Det er kun, når han står korrekt med et lige bækken, at man kan se, at Peppe mangler 1 1/2 cm på højre bagben. Anne Line har fortalt os at han aldrig kommer til at løbe Agility, derudover har vi fået noget medicin, som han skal have resten af livet for at forebygge den forøgede risiko, han har for slidgigt i bagpartiet. Men vi har en rigtig glad og dejlig hund, som ganske vist har været meget igennem, men som med Anne Lines hjælp er kommet igennem dette forløb uden unødige smerter.