Case story: Bento
Bento

Jeg har en Korthåret hønsehund, en han, som kom galt afsted med sit skulderled på en skovjagt, han skreg og kunne efterfølgende ikke støtte på sit ben i nogle dage. Så er man lidt på skideren, da han også blev brugt rigtig meget på forskellige hundeprøver og lige netop her forestod der en udtagelsesprøve til Verdensmesterskaberne, som for første gang skulle afholdes i Danmark, så gode råd var dyre. Jeg læste så tilfældigvis en artikel i Jagthunden om ”en lille fynsk dame”, der havde behandlet en Ruhåret hønsehund for en skade med gode resultater til følge. Jeg kontaktede så ”damen”, der viste sig at hedde Anne-Line Pedersen, vi fik os en snak om min hund(Bento) og hans skade og blev enige om at hun skulle se på ham. Anne kaldte sin behandling for A-touch, hun havde på det tidspunkt studeret i 4 år og kunne behandle både dyr og mennesker. Jaja tænkte jeg, men var nødt til at gi det chancen og det har jeg senere aldrig fortrudt. Det tog en times tid hvor hun rørte lidt ved ham, bøjede hans ben, han gik lidt rundt igen og forfra igen, det så meget harmløst ud og han så ud til at nyde det enormt,(han var heller ikke ked af de Frolic han fik ind imellem, han blev meget god til at tigge), men det var ligesom om jeg kunne se på ham, at behandlingen satte en eller anden proces i gang i ham og han var meget træt på turen hjem og dagen efter. Han fik flere behandlinger og det var meget tydeligt at se han fik det bedre, så godt at han fik et par år mere på markprøve inden han overgik til kun at være Jagthund, da var han også 7-8 år. Bento er i dag fyldt 12 år og har været hos Anne mange gange siden. Vi har været ved at få ham aflivet et par gange, men efter en tur over til Anne har han reddet stormen af. Jeg har engang næsten skullet bære ham ind og efter en behandling er han glad og tilpas sprunget op i bilen da vi skulle hjem. Man kan roligt sige, at Anne har reddet Bentos liv et par gange og jeg kan kun sige hende tusind tak, for hendes behandling på Bento har i hvert fald virket og jeg vil aldrig tøve med at tage over til behandling af mine hunde hvis de skulle få brug for det og kan varmt anbefale det til andre også.

 
Mvh. John Okholm.