Tjalfe

Tjalfe er min dejlige cavalier king charles spaniel på 5 år.
 
Da han var omkring 1 år gammel oplevede jeg ham skrige af smerte for
første gang. Det skete efterfølgende med et par måneders mellemrum,
men gik relativt hurtigt over, uden at jeg kunne finde ud af hvor han
havde ondt. Han kom bare krybende hen til mig med store frygtsomme
øjne og det var enormt frustrerende ikke at kunne hjælpe ham. Da han
var ca. 2½ år gammel blev det en dag rigtig slemt og varede ved i over
en time, så jeg tog straks afsted til dyrehospitalet lørdag aften.
Heller ikke der kunne de umiddelbart finde ud af hvad der var galt,
men han fik noget smertestillende og vi aftalte tid mandag morgen til
grundig undersøgelse med røntgen osv.
 
Mandag morgen afleverede jeg så Tjalfe til nærmere undersøgelse. Jeg
hentede ham igen om eftermiddagen og var ret chokeret over synet af
min hund, barberet skaldet på begge sider af hoften. Han havde fået et
skud binyrebarkhormon ind i hver side (jeg har et yderst anstrengt
forhold til binyrebarkhormon!), og jeg blev sendt hjem med
smertestillende piller og beskeden om at jeg nok skulle indstille mig
på, at han skulle have foder tilsat binyrebarkhormon fremover. Udover
det kunne de ikke præcist sige, hvad han fejlede, men jeg skulle holde
ham i ro i 3 uger, og se om han så stadig havde smerter. Umiddelbart
tænkte jeg; nej selvfølgelig har han ikke smerter, når han har fået
sprøjtet binyrebarkhormon ind og skal have smertestillende i 3
uger...... Lidt over 4000 kr. var prisen.
 
Efter et par måneder fik Tjalfe så en behandling ved Anne Line. Og
næsten umiddelbart efter begyndte han at spise (han havde indtil da
været meget beskeden med madindtag, trods racen som normalt elsker
mad), og flere af vores bekendte, som slet ikke vidste at han
”fejlede” noget begyndte at kommentere på hans nydeligt udstrakte ryg.
Tilmed blev han bare en meget gladere hund!
 
Jeg har sygeforsikring på Tjalfe og jeg ville prøve at på Anne Lines
behandling dækket af denne. Det krævede imidlertid en henvisning fra
en dyrlæge, og jeg henvendte mig så til dyrehospitalet for at få en
sådan, samt for at få de røntgenbilleder der var blevet taget. Den
respektive dyrlæge himlede op om, at det var dyreplageri at gå til en
kvaksalver, og at jeg hellere før end senere skulle have Tjalfe
opereret på Karlslunde dyrehospital, hvor de var eksperter i at
operere ledbånd og stramme op med ”elastikker”, og han sendte fluks en
henvisning dertil. Jeg forsøgte forgæves at forklare, at jeg havde
fundet det der hjalp min hund, men jeg måtte gå derfra med uforrettet
sag.
 
Jeg havde i mellemtiden (naturligvis) skiftet dyrlæge og her fik jeg
Tjalfe gennemtjekket, bl.a. med nye røntgenbilleder, som jeg selv fik
lov at se. Han blev HD-scannet og der er svage tegn på HD, men ikke
nok til at det alene skulle give nogle smerter. Samtidig har han
tendens til patella-luxation og virker i det hele taget meget
hypermobil.
 
Jeg har altid lagt mærke til at Tjalfe er mere krum i ryggen end andre
cavaliere, og når han har ondt (eller når der går for længe mellem
behandlingerne) trækker han ligesom bagbenene ind og op under sig. Det
ses tydeligt når han går og han er faktisk op til 10cm kortere i
længden pga. den krumme ryg. Samtidig skrider hans bagben ud til siden
når han sidder, så han ligner lidt en frø, og hans albuer har fået
tendens til at skride ud. Men hos Anne Line bliver han simpelthen
strammet op i alle led og kanter, og hvis der ikke går for længe
imellem behandlingerne, så klarer vi den forhåbentligt uden
binyrebarkhormon tilsat i foderet resten af hans liv:-)
 
Tjalfe er i hvert fald ikke i tvivl om at Anne Line gør noget godt;
fra at være meget tilbageholdende og sky ved de første behandlinger,
dansede han af glæde ved det seneste gensyn:-)
 
Stephanie Maria Smedemark