Tatoonie - hest med fraktur i ryggen

Før

Toonie, fuldblodsvallak, født 2002

Toonie blev jeg første gang introduceret til i Netto i Søndersø. En gl. veninde brølede:"Heeej, jeg kender en hest du skal se på!", henover køledisken.
Efter de sædvanlige hvordan går det osv., fik jeg Toonies historie. Han var faldet bagover for 6 år siden lige ned på asfalt, og havde brækket 3 thorakale hvirvler plus en fraktur i skulderbladet. Efter Ansager havde været på i akutfasen var der mange der havde forsøgt at behandle ham siden, men intet hjalp. Hesten havde smerter og stod til aflivning, ejeren, Kelly, var knust.
Jeg troede min gl.veninde var blevet skør, og min kommentar var, at den stakkels hest burde have været aflivet for 6 år siden! Jeg lod mig alligevel overtale til at se hesten for gammelt venskabs skyld.
Toonie, en smuk brun vallak uden mankeparti mødte mig på folden, og jeg var ved at løbe min vej, da jeg så ham. Hans udtryk var forfærdeligt, og jeg følte mig nødsaget til at prøve at lindre ham lidt. Heldigvis er A-touch så sikker at arbejde med, at man ikke kan gøre en skade værre end den er, og den er sikker at arbjde med også ved mistanke om frakturer og knoglskørhed . Men her skulle der et mirakel til, og jeg følte mig ikke just som Merlin den dag.
Efter 20 minutters behandling stod vi allesammen med tårer i øjenene og gåsehud, Toonie snorksov i mine arme, og de hvirvler som ikke havde været synlige i 5,5 år stod synlige på mankepartiet. Han har i dag 6 mdr senere modtaget i alt 6 behandlinger, og er blevet en glad ridehest igen med 5 års forsinkelse. Der er ikke røntegnforandring på andet end den gamle fraktur i skulderbladet, af uforklarlige årsager er han skyggefri i de thorakale hvirvler.
Nogen gange kan en tur i Netto udvikle sig til de mest fantastiske venskaber, og det er i hvert fald tilfældet for Toonie, Kelly og mig.
A-touch hjalp hvor alt andet var forsøgt. Men dette tilfælde er også ekstremt i alle henseender. Jeg er vant til at A-Touch laver en markant forskel, men jeg blev også overrasket i dette tilfælde.
A-Touch kan noget andre behandlingsformer ikke kan på bevægeapparatssiden. Mirakler tror jeg dog ikke på, og realisme er en vigtig del af omgang med dyr i det hele taget. Ingen kæledyr bør være forsøgsdyr, og ved man ikke hvad man laver, så skal man holde fingrene fra det. Sådan arbejder jeg, og det vil jeg ikke ændre på.