Dyrekiropraktor | A-Touch Anne Line Pedersen | Danmark
A-Touch© by Anne Line Pedersen
Heste med låsninger og skævheder trives dårligt og kan ikke performe - og dette er et faktum. Hesten er ikke dum (den er ALDIG dum) men et fantastisk væsen, som vil bære dig gennem ild og vand, hvis du sørger for, at den har det godt.
Jeg har i 15 år arbejdet professionelt med behandling af de myofasciale baner på topheste og alm. rideheste primært indenfor dressur, spring og military. Jeg er godkendt FEI-behandler og fuldt forsikret.
​
​
Eksempler på tilstande der kan have gavn af A-Touch:
​
Skader:
​
Distale haltheder, gamle seneskader, akutte seneskader, albue- og skulderskader, bækken- og nakkeskader, kæbeskader/TMJ, Kissing spines, Sweenyskuldre, ataxier og urenheder, samt andre skader i bevægeapparatet.
​
Behandlingstjek anbefales hver 6 mdr. for at tage skader på især konkurrenceheste i opløbet.
Under arbejde:
Sportsheste er underlagt høje krav og arbejder ofte indenfor en enkelt sportsgren. Derfor er der forskellig mekanisk belastning af anatomiske strukturer, som resulterer i en variation af skader alt efter hvilken sportsgren, der er tale om, og niveauet af denne. Skader kan inddeles i to typer; nemlig ulykkesrelateret og træningsrelateret.
Studier viser, at 23,5% af alle sportsheste har været halte indenfor de sidste 2 år. 20% af disse skyldes rygsmerter. Disse smerter/skader stammer fra: skulder 38%, thoracolumbale 28%, bækken 21%, Sacroiliaca-led 11%, hals 2%.
Risikofaktorerne for skader er: Svag muskeludvikling, saddeltilpasning, rytter, håndtering, smerter, skade/halthedstilpasset bevægelse og repetitiv overbelastning.
Problemer jeg kan hjælpe med (ud over behandling af rytters skader/skævheder): Ujævne skridt når bagben ikke svinger ordentligt ud eller ind, ømhed over ryg/hals og hovedmuskelgrupper, stivhed, mindre bevægelser og mangel på mobilitet, lodret stivhed, holde halen til den ene side, modvillighed til at galop på den ene side, mangel på eftergivenhed i nakken, ulig skridtlængde, muskelfattig ryg, højtholdt hoved, hovedrysten, bukken og stejlen, tilbagelagte ører, slåen med halen, stampen, anspændt ryg når sadlet, overdreven rullen med biddet, halthed, poor performance syndrome, osv.
Det er vigtigt for mig at hjælpe disse heste tilbage til rytmiske og repetitive bevægelser, og A-Touch hjælper dem med at udvikle jævnhed, balance og sundhed.
Ulykker:
​
Fald i trailer, fald på staldgang og div. andre styrt, har hængt fast med et ben, har ligget fast i boksen.
Unoder:
F.eks. boksvandring og heste der sparker inde i boksen.
Andet:
Opstramning af bækken efter foling, muskulær asymmetri og synlige skævheder, opretning efter forkert skoning/beskæring, fejlridning og efter for kraftig vækst.
Handelsundersøgelser og optakt til handel: Jeg har aldrig kunne se idéen i at handle en hest, der kommer til at gå i stykker inden længe; derfor er jeg efterhånden blevet involveret i en del handelsundersøgelser.
Sadelvurdering er ofte en del af mit arbejde, og jeg har flere sadelmagere, jeg kan henvise dig til, hvis sadlen er et problem.
Velværebehandling til ældre heste, som er taget ud af sporten. Alle dyr kan have gavn af en A-Touch-behandling, og det gælder også de ældre heste, som ofte er dem, der har allermest brug for en gennemgang af kroppen i ny og næ.
​
​
Ridebehandling af hest og rytter:
Min erfaring er, at mange skader på hestene kan rettes via rytterens sæde/opstilling, og nogle gange skal rytteren have lov til at mærke, hvad der sker med hesten under sig under behandling for at forstå forskellen. Derfor har jeg indført det, jeg kalder en ridebehandling. Den starter oftest på staldgangen hvor hest og rytter "ses" igennem inden opsadling; derefter sidder rytteren op og skridter hesten varm. Herefter begynder korrektionen af både rytter og hest. Bruges i genoptræningsøjemed og til rideproblemer på heste og ryttere, der allerede har modtaget behandling på et tidligere stadie. Anvendes primært til dressur- og springheste på niveau middelsvær og opefter.
​
Behandling/Hvordan?
Når jeg arbejder med en hest, så konkretiserer jeg behandlingen ved at dele kroppen op i 4 arbejdsområder, hvorefter jeg går langsomt ind og justerer de enkelte områder (det tager ca. 25-40 min.), og så samler jeg det hele igen til en helhed.
Dette er i bund og grund en behagelig nulstilling af kroppen med stor kiropraktisk effekt uden nogen direkte manipulation på leddene, men kun med kroppens egen selvophelende energi (neuroenergien), som selv samler trådene og retter op med hjælp fra en blid muskulær påvirkning fra mig. Læs evt. afsnittet "Hvad er A-Touch?"
Jeg kører kun ud til heste ved opsamlinger på min. 5 heste, ellers har jeg selv en tilhørende staldbygning til klinikken, hvor jeg har mulighed for at behandle heste.
Jeg anvender A-Touch og fascia release therapy til heste. Jeg bruger kun mine hænder til disse behandlinger.


Skævt kryds: Før behanding og 10 dage efter 1. behandling






